Om TicketserviceNyhederPresseKurserSitemapKontaktForsiden

Hvordan bliver
man kunde?

Modulerne
Hardware
Support
Testemonials
Datasikkerhed
Indløsningsaftale
Den grønne linie
Anbefal Ticketservice

Kurser
Nyheder
Presse
Kontakt

Ticketservice-systemet har vi valgt at kalde a-ticket og er bygget op af en lang række moduler. Modulerne er valgfrie, så I bestemmer selv præcist hvilke I ønsker at gøre brug af.



A-ticket inkluderer et komplet CRM modul, vi kalder a-tool, som gør den daglige håndtering af oprettelse, statistik og salg overskueligt.

A-tool findes også i en "light" version, der sammen med en Touch Screen skærm og en bon-printer let kan udgøre et salgsted. "Light" versionen kalder vi "a-sale". Fra a-sale er det muligt at tilslutte en bon-printer og printe billetterne ud som salget skrider frem på fortrykte dørsalgsbilletter.



A-seat er et modul, der gør det muligt at sætte både simple og avancerede salplaner op. Ligegyldigt om det er unummererede eller nummererede pladser, er a-seatmap en enkelt og sikker vej at sætte salplaner op på. I salplanen er der mulighed for at allokere sæder, samt kryds-differentierede priser i både plads- og aldersbetonede kategorier.



Med vores Annonce-rotationsmodul - a-rotation - har I mulighed for at placere et ubestemt antal annoncer på billetten.
Annonce-serveren generer derefter billetterne med en unik kombination af annoncer. Eksempelvis kunne I have 20 forskellige sponsorer for et specifikt arrangement. 9 af disse kunne blive vist i tilfældig rækkefølge, eller have faste pladser på billetten. Sponsoren kunne også have betalt for et bestemt antal visninger af sin annonce.

Annoncerne kan nemt målrettes mod en specifik demografisk eller geografisk gruppe. Ud over annoncer kan I også bruge kuponer til transport, gratis drinks eller som en del af en lodtrækning. Kun jeres fantasi sætter grænserne. I har selv fuldstændig kontrol over administrationen af annoncerne på billetten og indtjeningen fra disse går udelukkende til jer. Annonce-serveren kan styres direkte fra jeres box-office og kan inkludere online betaling af annoncer. Løsningen er meget enkel at betjene, enhver bruger med et almindelig kendskab til IT programmer som Micro Softs Office-pakke kan klare opgaven.



A-member lægger sig op ad en medlemsdatabase og giver jer mulighed for at differentiere mellem priser for medlemmer og ikke-medlemmer. Ved log ind ændres prisen automatisk til medlemspris, og medlemmerne kan samtidig - når de er logget ind - få et overblik over alle deres køb med link til de enkelte billetter.



A-tickets sponsormodul hedder a-sponsor, og giver jer et detaljeret men overskueligt redskab til at håndtere sponsorer og alt hvad der hører til. Alt fra sponsor-information til håndtering af sæson-, medlems-, vip-kort (se "a-card" nedenfor) og fri- eller gæstebilletter kan styres fra modulet. A-sponsor har også et selvbetjeningsmodul, så sponsorerne selv kan gå ind at tilmelde sig kampe, selv vælge pladser og eventuelt tilmelde sig ekstra begivenheder så som spisning eller underholdning.



A-card er en del af sponsormodulet, gør det muligt at tildele sæson-, medlems-, VIP-kort eller lignende til de enkelte sponsorer. Antallet af korttyper og antallet af kort der er tildelt den enkelte sponsor, bestemmer I selv. Layoutet på kortene oprettes i højtopløselig pdf fil, og kan printes på en kort-printer.

Ved brug af større mængder kan kortene med fordel trykkes i forvejen, og efterfølgende få tilprintet de enkelte sponsorers information, pladsvalg osv.. I tæt samarbejde med banker er der også mulighed for at lave kortene som betalingskort.



Med a-portal får I jeres helt egen billetportal. Informationen på portalen er konfigurerbar, og layoutet kan tilpasses jeres eget layout, billetkøberen under købsprocessen får fornemmelsen af stadig at være i jeres "univers".



Når slutbrugeren skal bestille billetter, er det muligt ved seatede arrangementer selv at vælge pladser, når der skal bestilles billetter. Billetkøberen får et real-time overblik over, både hvad der er optaget og hvad der er ledigt, samt hvilke sæder der er igang med at blive booket. Det er muligt at lukke et givent antal pladser af på forhånd, så et arrangement ser velbesøgt ud i billetkøberens øjne.



Ticketservice var de første, der introducerede print@home billetten på verdensmarkedet. Ved endt købsprocess får billetkøberen tilsendt en kvitterings e-mail indeholde et link til deres billet. Billetten laves i jeres eget layout, komplet med grafik, logoer, sponsorer, annoncer og hvad i ellers ønsker den skal indeholde.



A-mobile, er print@home-billettens digitale sidestykke. Ønsker billetkøberen at bestille via mobiltelefon eller bare få tilsendt billetten per mms, er dette også muligt. Der kan oprettes en sideløbende mobilportal, eller vælges at lade det foregå via en sms-bestilling. Betalingen kan ske enten via betalingskort (mobilportalen) eller via telefonregningen. Der kan selvfølgelig også købes billetter via smart phones, der via internettet giver adgang til køb af billetter fra jeres salgssite.



A-shop er en komplet web shop stillet til rådighed i a-ticket. Der kan linkes til web shoppen fra jeres billetportal så billetkøberne automatisk ”kigger forbi” jeres web shop. Varerne oprettes i a-tool og kan tillægges størrelse, farver og meget andet. Salget af varerne går, nøjagtigt som billetindtægter, direkte ind på jeres egen konto. Ved endt betaling modtager køberen en kvittering for sit køb, og I kan automatisk udtrække forsendelsesbreve, eller give køber besked om afhentning af deres varer.



A-ticket indeholder også eget rabatsystem, som vi kalder a-discount. I rabat modulet kan I under de enkelte arrangementer oprette rabatkoder, som kan eftersendes til billetkøberen. Når den pågældende rabatkode indtastes under køb, får køberen automatisk rabat. Rabatkoden kan enten give en procentvis besparelse, eller et sæt helt nye priser. Rabatmodulet kan også bruges til at give mængderabatter, såsom "Køb 10 få 1 gratis" og lignende.



Hvad enten det er a-print (print@home), sæsonkort, medlemskort eller dørsalgsbilletter, indeholder de alle en stregkode, som gør det muligt at scanne billetter/kort ved indgangen til arrangementet. Det giver en hurtig og effektiv billetkontrol, der sikrer jer, at alle dubletter og eventuelt forfalskede billetter bliver opdaget ved indgangen.

Til a-validation hører der et real-time overvågnings system til, der gør det muligt at følge scanningsprocessen, samt få
statistikker over forløbet. Ved mindre arrangementer kan I vælge, at bruge almindelige tjeklister. Men ved at bruge scannere og foto-ID sikrer I jer den bedste opnåelige sikkerhed, noget system kan tilbyde.



A-ticket indeholder et komplet kommunikationsmodul, hvorfra det er muligt at kommunikere med billetkøberne. Både gennem nyhedsbreve pr. e-mail og via sms. Der kan fra a-communication trækkes lister, som deler billetkøberne op i alt fra arrangementstyper, enkelte arrangementer, eller på noget mere generelt såsom alder, post-nummer eller andre parametre. Dette giver jer rig mulighed for at holde kontakten med billetkøberne ved at tilbyde dem ekstraordinære tilbud, eller bare sende generel information om et nuværende eller kommende arrangement.

 


E-mail


Adgangskode


I samarbejde med
Græse Mølle 1
DK-3600 Frederikssund
Support: +45 6574 0800
Salg: +45 4032 2000
info@ticketservice.dk
www.ticketservice.dk
CVR-nr.: 18080583
Find os: map link
Copyright © 2011 Ticketservice International. All rights reserved - Layout © Grafisk Service - Foto © Jonathan Beck Jørgensen & Karsten Dahl